Torsdagsfrokost med Ib Bondebjerg
Om erindring, selvbiografi og slægtshistorie
Oplæg ved professor emeritus Ib Bondebjerg (Institut for Kommunikation).
I sin bog The Storytelling Animal. How Stories make us Human (2012) skriver Jonathan Gottshcall følgende:
Evolution has given us an inner Sherlock Holmes because the world is really full of stories (intrigues, plots, alliances, relationships of cause and effect) and it pays to detect them. The storytelling mind is a crucial evolutionary adaptation. It allows us to experience our lives as coherent, orderly and meaningful. It is what makes life more than a blooming, buzzing confusion. But the storytelling mind is imperfect (p. 102-103).
Citatet peger direkte ind i det som jeg de sidste 10 år har fokuseret på i min forskning som emeritus: hvilken rolle spiller erindringer i vores liv og i forståelsen af den virkelighed vi lever i? På hvilken måde bidrager historiske fiktionsfilm, dokumentarfilm og tv-serier til vores forståelse af den langt bredere historie, som vi alle indgår i? Hvad er det film og tv kan gøre ved vores forhold til historien, i forhold til hvad historievidenskaben kan? Det har foreløbig resulteret i et stort antal artikler, og i tre meget forskellige men alligevel klart forbundne bøger: Screening Twentieth Century Europe. Television, History, Memory (2020), mine erindringer og slægtshistorie Mimoser i januar. Erindring og historie (2021) og Film, historie og erindring (2023).
I alle tre bøger bygger jeg både på sociologiske teorier og historieforskning, men også på kognitionsteori og dens opgør med den traditionelle opfattelse af forholdet mellem fornuft og følelse. Den amerikanske neurolog Antonio Damasio bog Descartes’ Error. Emotion, Reason and the Human Brain formulerer den nye kognitive position på følgende måde
“Feelings, along with emotions, they come from, are not a luxury. They serve as the internal guides, and they help us communicate to others signals that can also guide them. And feelings are neither intangible nor elusive. Contrary to traditional scientific opinion, feelings are just as cognitive as other percepts. They are the result of a most curious psychological arrangement that has turned the brain into the body’s most captive audience.
Erindringsforskeren Eric Kandel har argumenteret for at erindringen er essentiel, ikke bare for kontinuiteten i vores individuelle identitet, men også for overførslen af kultur og for den sociale evolution og kontinuitet gennem århundreder. Den er ikke bare forankret i individer, men også i institutioner, bøger og film m.v. I mit oplæg vil jeg kort redegøre for hvordan følelser er vigtige, når man skal forstå film, historie og erindringens rolle i vores bevidsthed. Forholdet mellem historievidenskab og film- og medievidenskab er også centralt. I min seneste bog, Film, historie og erindring (2023) siger jeg følgende: ”Både den fiktive og den faktabaserede tilgang til historien er nødvendige, og de supplerer hinanden, men det er ofte den fiktive historieformidling, der skaber den største effekt og emotionelle oplevelse, og som kan stimulere yderligere historiske interesse.”
I oplægget vil jeg komme ind på nogle af de forskellige former for erindring og historieformidling på film. Jeg vil kort præsentere strategien i min erindringsbog og desuden analysere to meget forskellige måder at fortælle historie på og dermed den måde et historisk tidsbillede udfoldes og påvirker vores erindring på: den dokumentariske tv-serie Historien om Danmark (2017, 1-10) og fiktionsfilmen Du som er i himlen (2022) – som foregår i bondesamfundet i slutningen af 1800-tallet.
Torsdagsfrokosten foregår i foreningens lokaler på CSS, bygning 33, lokale 33.0.03 fra kl. 12-13. Bedste indgang er fra Øster Søgade 16-18.