Fra neurasteni til udbrændthed: Stress i historisk og tværkulturelt perspektiv

ved Gretty Mirdal i dialog med Bobby Zachariae

Cannons beskrivelse af kamp-flugt-reaktionen (1915) og Selyes (1956) brug af ordet “stress” til betegnelse af organismens fysiologiske reaktioner på en homeostaseforstyrrende hændelse har haft stor betydning for vores opfattelse af, hvordan psykiske og sociale forhold kan føre til sygdom. De psykosomatiske processer, der tidligere betragtedes som ”mysterious leaps from mind to body”, forstås og forklares i dag som stressreaktioner.

På én og samme tid betegner ordet stress en stimulus, en respons og en følgevirkning, og er dermed ”itself, the cause of itself and the consequence of itself”. Der er med andre ord tale om et meget upræcist begreb, men selve ordet ”stress” anvendes alligevel på alverdens sprog som udtryk for tilstande, der spænder fra tidsnød, uoverkommelighed og overbelastning til bekymring, ængstelse, sorg og lidelse. Stress er blevet en del af vores århundredes sociale virkelighed, et socialt faktum, hvis mening er under konstant forandring. I dette oplæg vil jeg i dialog med Professor Bobby Zachariae forsøge at sætte begrebet i historisk og kulturel sammenhæng og diskutere dets diagnostiske implikationer.